Løb
TIKØB IF LØB er et lokalt forankret løbefællesskab og vores formål er at skabe gode løbeoplevelser for vores medlemmer. Vi prioriterer at det er uddannede trænere som planlægger og tilpasser hver træning så den er både sjov og udviklende – uanset om du er begynder, hygge motionist eller har sat dig et ambitiøst mål med din træning.
Vi træner tirsdag og torsdag kl. 18.00
Mødested: TIF Kiosken under halvtaget hvis ikke andet er aftalt. Læs om vores hold her
Øvede – Tirsdag 18.00
Nyløbere – Torsdag 18.00
Social Run – et tilbud til alle
Holdet er for let øvede og øvede løbere som kan løbe 20 minutter i roligt uden pause. Træningen varer ca. 60 min og det er en sport for os at gøre den så varieret som muligt omkring en fast ramme med opvarmning, teknik- og stabilitets øvelser og ca. 30 min fokuseret løbetræning. Øvelserne er tilrettelagt så du kommer rundt om de elementer som kan være svære at træne selv, men som er vigtige for at blive en bedre løber.
For dig som skal ud af sofaen og i gang. Måske efter en lang pause! Mød op som du er – det er (næsten) et krav at du ikke har “smugtrænet” først. På begynderholdet starter vi langsomt op. Vi løber korte afstande og øger gradvist både afstanden og intensiteten af træningen. Det vil hjælpe dig med at undgå skader og overbelastning. Løbetræningen vil introducere dig til de grundlæggende principper for løb, hjælpe dig med at forbedre din teknik og give dig den nødvendige motivation til at fortsætte med at løbe.
Vi opfordrer alle til at finde et løbefællesskab. Vores Social Run er et hyggeligt og uforpligtende tilbud til dig som mest har lyst til løbe en tur og hyggesnakke. Lad os mødes og hilse på hinanden – tirsdage eller torsdage på samme tid som “dagens hold”.
Alle der kan løbe 15min uden pause (uanset hastighed) kan løbe med.
Hvis du er ny og gerne vil prøve, men måske er lidt usikker på om niveauet passer, så skriv til os via kontaktformularen her på siden – eller mød op og få en snak med træneren
Hvad koster det?
Du er velkommen til at træne med et par gange for at se om det er noget for dig. Herefter tilmelder du dig på linket herunder og betaler kontingentet på 450kr et kalenderår ad gangen. Med i prisen er en lækker løbet-shirt med TIF logo fra danske Liiteguard. Indmeldelse sker ved at sende en mail med: Fornavn, Efternavn, Fødselsdato, Mobilnummer, E-mailadresse samt T-shirt størrelse.
11. April -Træn med Royal Run
Royal Run 2026
Esrum Sø Rundt August ’26
2. pinsedag 2026 er Helsingør klædt til fest og vært for mange tusinde løbere til Royal Run. planlægger vi Tikøb IF løb vært for Tikøb Soul Trail som er Nordsjællands (måske) hyggeligste trail serie. De to ruter følger en rundstrækning på ca. 5 km som gennemløbes en, to eller tre gange alt efter tilmelding. Løbene er placeret om søndagen for at give jer mulighed for at løbe i dagslys eller i mørke som har været traditionen for vores oktober løb. har du mod på begge dele, er det også muligt at tilmelde sig begge starter og løbe i dagslys og mørke på samme dag.
Den sidste søndag i august går starten til Esrum Sø Rundt og vi ønsker så mange fra TIF som muligt deltager på distancen 5, 10 eller 27 km. Der gælder en uhørt lav pris for medlemmer af Tikøb IF løb som anvender samlet tilmelding. Spørg træneren om yderligere information om hvordan du tilmelder dig.
Husk at når du er tilmeldt med rabat skal du også løbe i vores løbe t-shirt eller singlet.
Er du interesseret, men ikke medlem af løbeklubben endnu, så skriv til klubbens bestyrelse på e-mail: tikoblob@gmail.com
Lørdag den 11. april kl. 10.00 – 11.30 er der motions fest i Tikøb IF løb. Vi inviterer alle til et helt gratis Royal Run Træn Med arrangement i Danstrup Hegn, hvor der er løb og leg aktiviteter for hele familien. Ud over at løbe eller gå en af vores one-mile ruter, kan du prøve kræfter med en let trail rute hvor du kommer endnu tættere på den smukke skov i Danstrup Hegn. Der anvises parkering ved indkørsel fra Hornbækvej 255.
